Med udgangspunkt i Bossuets Statsforhold (1709) skrives et stykke sammenhængende prosa, hvor pointer og argumenter underbygges med henvisninger til kilden. Teksten skal dække følgende:
Først de sædvanlige: Hvem, hvad, hvor, hvornår, tendens
Først de sædvanlige: Hvem, hvad, hvor, hvornår, tendens
Hvordan argumenterer Bossuet for kongernes enevældige magt?
Hvilke krav stiller han til monarken? Og hvad indebærer disse krav i praksis?
Hvordan forener han forestillingen om menneskers frihed med forestillingen om det absolutte monarki?
Og en vurdering: Er dette de faktiske forhold under enevælden eller...?
Og en vurdering: Er dette de faktiske forhold under enevælden eller...?
Gruppe sej: Katja, Ida Q og Jacob.
SvarSlet1. Først de sædvanlige: Hvem, hvad, hvor, hvornår, tendens
- Biskop Jacques-Bénigne Bossuet (1627-1704).
- En skrift hvori det indenholder en moralsk ”præken” om hvordan tingene bør være.
- Modtageren er måske fremtidige konger.
- Frankrig, måske Versailles.
- 1709.
- En retfærdiggørelse og argumentation for hvordan enevælden hænger sammen med biblens og deraf gudsord – måske hvordan det bør være.
Kan perspektiveres til: ”Kingo”
2. Hvordan argumenterer Bossuet for kongernes enevældige magt?
- Han har fået sin magt af gud, og derfor står han monarken under gud, men skal derimod udrette, gud ord og ret.
- ”Idet der ikke er noget mindre frit end anar¬ki”
3. Hvilke krav stiller han til monarken? Og hvad indebærer disse krav i praksis?
- ”Fyrster optræder således som Guds ad¬ministratorer på jorden”
- ”Selvom kongernes magt kommer fra Himlen, skal de imidlertid ikke tro, at de er herrer over denne magt og kan udøve den som de ønsker.”
- ”Fyrster er guder og har derfor på en måde del i den guddommelige uafhængig¬hed”
- ”Fyr¬sten kan rette sig selv, når han indser, at han har gjort noget ondt, men mod hans autoritet er der intet andet middel end hans egen autoritet”
- ”Hele staten er udtrykt i ham. Hele folkets vilje er kon¬centreret hos ham. Ligesom alt fuldkom¬ment og dydigt er koncentreret hos Gud”
- ”Betragt kongen i hans råd. Derfra udgår ordrer, som giver kræfter til øget indsats hos embedsmænd, borgere og soldater, provinser og hære til lands og til vands. Det er Guds billede, som - siddende på Hans trone - får alt dette til at virke.”
- ”En regering er skabt for at befri alle mennesker fra enhver undertrykkelse (…), idet der ikke er noget mindre frit end anar¬ki,”
I praktisk betyder dette at Kongen har alt magt, udskænket af gud for at han kan udrette til landets bedste. Der er få bånd på han rent gejstligt/åndeligt, men rent praktisk ikke noget der påvirker kongen, kun formelt.
4. Hvordan forener han forestillingen om menneskers frihed med forestillingen om det absolutte monarki?
- ”En regering er skabt for at befri alle mennesker fra enhver undertrykkelse (…), idet der ikke er noget mindre frit end anar¬ki.”
Uddrag fra Den Hellige Skrift, 1709
SvarSletJacques-Bénigne Bossuet (1627-1704) var biskop og ansvarlig for tronfølgerens, den senere Ludvig d. 14.s, opdragelse. Han sammenfattede sin argumentation for enevældens guddommelige oprindelse i et skrift, som skulle vise, hvordan enevælden kunne begrundes ud fra Bibelen.
Eftersom at folk, der behagede kongen fik en højere plads i hierarkiet, kunne Bossuet godt have haft en vis interesse i at sætte kongen i så godt lys.
Bossuet retfærdiggør kongens plads som hersker, ved at knytte ham til religionen som guds administrator. Eksempelvis siger han: ” Fyrster optræder således som Guds administratorer på jorden. Det er gennem dem, at Han regerer (...) Derfor er den kongelige trone ikke en menneskelig trone, men Selve Guds trone (...) Deraf følger, at kongens person er hellig og at gøre oprør mod denne er helligbrøde. Gud udnævnte Israels konger gennem profeterne med en hellig salvning, på samme måde som han udnævnte paverne.”
Bossuet perspektiverer til biblen som dokumentation for, at kongen er på sin rette plads. Desuden siger han, at kritik af kongen, ville det være blasfemi, da man således også kritiserer Gud.
Kravene, som bliver stillet til kongen – og dermed Guds krav – er, at holde orden i landet. Bossuet udtrykker det således: ”Betragt kongen i hans råd. Derfra udgår ordrer, som giver kræfter til øget indsats hos embedsmænd, borgere og soldater, provinser og hære til lands og til vands. Det er Guds billede, som - siddende på Hans trone - får alt dette til at virke. (...)”
Bossuet udtrykker også, at landets befolkning opnår frihed gennem et enevældigt styre. Dette begrunder han ved, at kongen opretholder lov og orden, og dermed også menneskernes frihed. Hvis ikke der var noget styre (anarki), ville menneskernes rettigheder ødelægges
Selvom Bossuet påstår alt dette, var det ikke nødvendigvis sådan det gik til. For det første havde kongen mange embedsmænd til at hjælpe sig med styringen, så kongen alene var altså ikke Guds administrator. Desuden var befolkning heller ikke helt fri, som Bossuet ellers påstår – Der var eksempelvis ingen trosfrihed i Frankrig
1. Først de sædvanlige: Hvem, hvad, hvor, hvornår, tendens
SvarSlet- Hvem: Jacques-Bénigne Bossuet,
- Hvad: biskop og tronfølgerens opdragelse.
- Hvor: Ved det franske hof, under Ludvig d. 14.
- Tendens: Positivt.
2. Hvordan argumenterer Bossuet for kongernes enevældige magt?
- Kongen er legemliggørelsen af Gud. Det er Gud selv på tronen.
3. Hvilke krav stiller han til monarken? Og hvad indebærer disse krav i praksis?
- Han skal befri alle mennesker for enhver underkastelse.
4. Hvordan forener han forestillingen om menneskers frihed med forestillingen om det absolutte monarki?
- Bossuet påstår at Frankrigs befolkning var helt frie, men f.eks. skulle man være katolik.
Simone, Andrea, Patti & Marie
Først de sædvanlige: Hvem, hvad, hvor, hvornår
SvarSletHvem: Jacques-Bénigne Bossuet (1627-1704) , biskop, og ansvarlig for Ludvig d.14s opdragelse.
Hvad: En prædiken, hvor han sammenfattede sin argumentation for at enevælden var guddommelig.
Hvor: Frankrig.
Hvornår: år 1709
Hvordan argumenterer Bossuet for kongernes enevældige magt?
- Det er Gud der skaber konger.
- Fyrster er Guds administrator på jorden.
- Den kongelige trone er ikke en menneskelig trone, men Guds trone.
- Kongen er hellig.
Hvilke krav stiller han til monarken? Og hvad indebærer disse krav i praksis?
- Monarken skal skabe en tilstand af fuldkommen frihed, da der ikke er noget mindre frit end anarki, som ødelægger alle menneskerettigheder, og som kun kender magtens lov.
- Kravene indebærer at monarken skal give menneskene de bedste forhold der er mulige.
Hvordan forener han forestillingen om menneskers frihed med forestillingen om det absolutte monarki?
- Regeringen er skabt for at befri mennesker fra undertrykkelse , da der ikke er noget mindre frit end anarki.
Gruppe: Julie, Jennifer, Mette.